...

For anden gang i træk blev min fødslesdag fejret i Afrika! I år dog med utrolig mange dejlige venner fra hele verden deriblandt to specielt invitede fra DK. Og det blev et brag af en fest.

Siden sidst har jeg udover fødslesdag været på fieldtrip til Namwala district for at tilse at dansk støtte HIV/Aids projekt, taget toget til Tanzania, badet fra Zanzibars kyst, været frusteret over at skulle hjem, savnet alle mine venner og min familie i Danmark, set utrolig mange dårlige film i biografen( heriblandt Iron Man 2 og Toystory 3), spist mange frokoster på mit ynglingssted Mint og drukket mange gode zambia øl i gode venners lag!

Men mest af alt har min sidste tid her nok været præget at helt utrolige frusterationer over hvor dårligt det går i Zambia. Alle man snakker med har den samme holdning og det er virkelig svært at finde nogen gode historier eller fremskridt.

Det går bare dårligt!

Det værste er egentlig, at det virker som om alle bare har givet op. En ting er, at donoerne har givet op, men værre endnu er, at det virker som om det zambiske folk har givet op. Jeg har prøvet at finde ildsjæle, og jeg håber virkelig bare, jeg ikke har kigget de rigtige steder - for jeg kan ikke finde nogen!

De andre driller mig, fordi jeg bliver deprimeret over det! Det svenske praktikant Gustaf siger jeg er elitær, når jeg sidder og ytrer mig om Zambia elendighed. Jeg ved ikke hvad jeg er! Men hvis der er nogen, der har en løsning på Afrikas problemer, må man meget gerne sende den til mig snarest muligt! Min kynisme er nemlig ved at gro fast!

Jeg ville meget gerne slutte med et lille sød historie nu, som de altid gør i TV avisen, men ved ikke rigtig hvad det skulle være!

Måske kunne jeg opfordrer de få (2!?), der læser min blog til at skrive en lille solstråle historie i kommentar feltet :)

One love!