mandag den 19. juli 2010

...

For anden gang i træk blev min fødslesdag fejret i Afrika! I år dog med utrolig mange dejlige venner fra hele verden deriblandt to specielt invitede fra DK. Og det blev et brag af en fest.

Siden sidst har jeg udover fødslesdag været på fieldtrip til Namwala district for at tilse at dansk støtte HIV/Aids projekt, taget toget til Tanzania, badet fra Zanzibars kyst, været frusteret over at skulle hjem, savnet alle mine venner og min familie i Danmark, set utrolig mange dårlige film i biografen( heriblandt Iron Man 2 og Toystory 3), spist mange frokoster på mit ynglingssted Mint og drukket mange gode zambia øl i gode venners lag!

Men mest af alt har min sidste tid her nok været præget at helt utrolige frusterationer over hvor dårligt det går i Zambia. Alle man snakker med har den samme holdning og det er virkelig svært at finde nogen gode historier eller fremskridt.

Det går bare dårligt!

Det værste er egentlig, at det virker som om alle bare har givet op. En ting er, at donoerne har givet op, men værre endnu er, at det virker som om det zambiske folk har givet op. Jeg har prøvet at finde ildsjæle, og jeg håber virkelig bare, jeg ikke har kigget de rigtige steder - for jeg kan ikke finde nogen!

De andre driller mig, fordi jeg bliver deprimeret over det! Det svenske praktikant Gustaf siger jeg er elitær, når jeg sidder og ytrer mig om Zambia elendighed. Jeg ved ikke hvad jeg er! Men hvis der er nogen, der har en løsning på Afrikas problemer, må man meget gerne sende den til mig snarest muligt! Min kynisme er nemlig ved at gro fast!

Jeg ville meget gerne slutte med et lille sød historie nu, som de altid gør i TV avisen, men ved ikke rigtig hvad det skulle være!

Måske kunne jeg opfordrer de få (2!?), der læser min blog til at skrive en lille solstråle historie i kommentar feltet :)

One love!

onsdag den 16. juni 2010

Ingen vindere i Afrika!?

" A $ 5 mio. prize for former Afriacan leaders who set examples of honest, democratic government will not be awarded for a second year running"

I år som sidste år har den 7 mand store kommite ikke kunne finde en afrikansk leder, der var værdig til prisen. Sørgeligt!

Hvem skulle have en sådan pris hvis den blev uddelt i resten af verden?

torsdag den 3. juni 2010

Zim and the city

Efter fredagaften med Sex and the City2, lidt for mange cocktails og skøn thaimad smuttede jeg samme med Maria et smut til Zimbabwe!

5 dage i Ghettoforstanden Glen Norah!

Zimbabwe kan mange sjov ting og når man er der, er der mange spøjse indslag man kan grine lidt af, men som egentlig er ret alvorlige. Man glemmer ofte at man egentlig er i et land, styret af en af verdens værste tyranner, men så sker der ting der gør at man husker det igen!

Som da en ven til en ven - der arbejder for præsidenten, siger over en øl, at han nok skal sørge for der ikke sker os noget! Og man ved ikke rigtig hvordan man skal reagere når han senere holder en lidt for tæt, når man tager et gruppebillede - mest fordi man ikke rigtig ved hvor meget magt han egentlig har og hvor dumt det ville være at blive uvenner med ham.

Og som når man kører forbi tankstationer, hvor det ikke er prisen for benzin der stor på skiltet uden for - men blot ja eller nej!

Eller når man bliver stoppet af politiet, fordi man angiveligt at kørt 4 km for meget i timen. Bøde = 10 $. Når man spørger om en kvittering bliver politimanden let mumlende, og hvis man nævner den ikke er nødvendig slipper man med 5 $

Når man på en bar får foræret 3 trillioner Zim dollars! Lige præcis nok til en bustur - der også kan betales med 5 sydafrikaske Rand eller 2 for en US dollars.

(I det hele taget er penge problematikken ret sjov i Zim. Zim dollars bliver kun brugt i busserne - i realiteten er det US $ er der officiel valuta. Men kun ned til 1 dollars. Alt under en dollar betales i Rand. Men der er aldrig nogen der har bytte penge - så ofte er man tvunget til at købe op til en dollar. I supermarkerne får man ofte slik som byttepenge!)

Jeps, Zimbabwe er mange ting, men mest af alt utrolig flinke og rare mennesker, der bare utrolig gerne vil fortælle at rygterne om hvor slemt og farligt deres land er, er overdrevet! Hvilket nok heller ikke er langt fra sandheden.

Tilbage i Lusaka er vinteren begyndt og vi fryser! Især om natten. Husene er på ingen måde bygget til kolde og jeg savner alt det varme tøj jeg lod blive hjemme!

Håber alt vel i din del af verden!

torsdag den 27. maj 2010

Bob Marley og Norsk laks

Så gik maj næsten og nu er det altså ved at være lige om snart, at jeg skal hjem igen! Eller det vil sige lidt over 2 måneder, men stadig tiden er fløjet af sted.

Siden sidst, hmmm. Lusaka har været så happing det sidste stykke tid! Først var jeg til Bob Marley koncert. Faste læsere af min blog kan måske huske et føromtalt reggae band fra Zim - de spillede endnu engang op til fest sammen med 40(!) andre bob marly/ reggae bands. Det var sjovt(og jaja de var da også i morgentv, da de var koncertens internationale indslag - gæt hvem der sad bag kulissen!)

Desværre blev jeg ret sur på alle rasta folk under koncerten – der var nemlig åndsvagt mange tyve og min svenske veninde fik stjålet alt i sin bil. Hver gang nogen råbte One Love måtte jeg lige skælde lidt ud – det er overhovedet ikke One Love at stjæle meget. Men bortset set fra det var det en sjov aften.

Mandagen efter var det så Norges nationaldag. Og vi praktikanter fik da lige sneget os selv til en invitation. Rygtet siger nemlig at den eneste reception det er værd at gå til er den norske. De får nemlig fløjet mad ind fra Norge, mmmm. Norsk laks, norske rejer, rigtige norske wienerpølser og alt muligt andet godt (inkl. fri bar selvfølgelig). Blev ret glad for Norge den dag også selvom de fejrer, at de blev frie fra Danmark.

Kom helt væk fra hvor moderne Lusaka er blevet – vi har fået to nye resturanter. En fancy thai restaurant, som jeg skal prøve fredag og en hyggelig cafe med de bedste cocktails ever + et overdådigt udbud af diverse kager! Totalt nye yndlingssted.

Det bliver der de mange cosmos skal indtages inden den nye sex and the city! Lige her i Zambia. Vi blev alle ret glade da vi fandt ud af det – men kom ned på jorden igen da vi fandt ud af, at man ikke kan købe billetter før på dagen, da de endnu ikke har modtaget filmen, og ikke er klar over hvornår de gør!
Nå, ja okay træerne vokser jo ikke ind i himlen.

Håber alle har det godt - savner alle, duften af forår og de første kugler af ParadIS

mandag den 10. maj 2010

Tak for dansen til Den Danske Ambassade!

Back to work - mandag er altid lidt svær at skyde igang, men efter en fastastisk weekend er det altid lidt værre.

Arbejdsugen sluttede som altid fredag kl. 12.30. Og weekenden startede så først med drinks i haven med ambassaden efterfulgt af frokost med alle svensker pigerne på en skøn cafe. Lørdag stod den på bryllupfest - ikke som vi kender det hjemmefra, men en speciel traditionel fest kun for kvinder, hvor brudgommen kun kommer kort på besøg for at kaste penge rundt om bruden!

Festen kaldes kitchen party, og har nok fået sit navn pga. af den overflod af køkkenudstyr som bruden bliver givet. To køleskabe, en hel spisestue, utallige glas og krus - alt hvad man skal bruge til at nyt hjem.

Ud over gaveregn går festen mest ud på at alle de ældre kvinder viser bruden hvordan man bliver en god hustru. Hvordan man skal være udmyg over for sin mand, behandle hans mor godt osv. Og selvfølgelig også hvordan man behager en mand i sengen. Eftersom bruden var gravid tænker jeg dog, at lige den del havde hun styr på!

Søndag stod på ren afslapning - først brunch og herefter massage. Det var godt nok lige til at holde ud. Lige nu nyder vi jo også alt den sol og varme vi kan få inden vinteren sætter ind. Folk, der har boet har længe, siger at man bliver overrasket over hvor koldt det bliver - puha håber på sol og varme lidt endnu.

Søndag aften var vi i biffen - der er nemlig europæisk film festival i denne uge i Lusaka. Af danske film er blandt andet cykelmyggen Egon! I går så vi den svenske film Kids in the Hood - rigtig film feel good film.

Og såen gik endnu en weekend! Jeg er nu over halvvejs gennem praktikken og mit ophold i Zambia. Lidt mærkeligt at tænke på. Tiden er vist gået alt for stærkt, men nyder livet! Tror det var Hemmingway, der sagde han aldrig var vågnet op en dag i Afrika uden at være glad! Sådan har jeg det lige nu.

Kys til alle

Oh ja by the way - overskriften hentyder til den del af kitchen-party, hvor alle fra den danske ambassade skulle op foran de resterende gæster og danse!

fredag den 7. maj 2010

Politik i Zambia

Hvis vi nogen gange hjemme i Danmark synes at politkkerne ter sig som børn, så skal man bare læse de Zambiske aviser, hvor det er 1000 gange værre. Tidligere på året var der en lang debat i aviserne, hvor Rræsidenten mente det var at sammenligne med porno, hvis man udtalte sig negativt om ham eller andre ældre.

I denne uge er der også et par prime citater jeg vil dele med jer(teksten er taget fra en nyhedsmail skrevet af en dansker i Zambia):

Last week, the President of United Party for National Development (UPND), Hakainde Hichilema, said President Banda would be chased like a dog in next year’s election, if he did not control the violence. Okay, replied Banda, "if I am a dog then your father must be a dog." In fact, "he is a desperate puppy," Banda said about Hichilema (Post 2nd)

1. maj under Præsidentens tale kom han endvidere med følgende formaning til de zambiske arbejdere:

"May I advise (...) all the workers, please learn to save whatever little you have, and if you are earning a little avoid over-drinking "

Og ja det er virkelig kedeligt at være en del af et politisk parti i Zambia( slet ikke som i Frit Forum, hvor vi altid har en dansegruppe!)

"The atmosphere during the card renewal was similar to that of a funeral as the party did not even organise a dancing group to entertain the delegates at the function."
Charles Banda, journalist, about the renewal of MMD memberships in Mazabuka. (Post 4th)

Og sådan kunne jeg bliver ved - dagligt er aviserne fyldt at sjove citater, som er ment meget seriøst!

fredag den 16. april 2010

Ferie og frustrationer

Alt for længe siden jeg har skrevet en hilsen til alle der hjemme. Siden sidst har der være fuld knald på( altså så meget som det nu kan være når man er i Afrika).

I påsken var jeg på tur til de fantastiske Vitoria Falls. Det er helt vildt at se - det vi kunne se. Der var nemlig så meget vand at det næsten var umuligt at se selve vandfaldene. Jeg havde dog sammen med resten af Nordic+ gruppen en skøn påske ferie. Meget af tiden blev brugt at ihærdigt at få noget farve inden vinteren begynder hernede( Meget snart - det er allerede koldt om morgen! Kan nogen please sende mig en dyne??). Missionen lykkes til UG og søndag aften var mit ansigt samme farve som en tomat! But well - det væreste har lagt sig og man kan nu se at jeg rent faktisk har været i Afrika 3 måneder!

På arbejdet går det godt og jeg har fået en masse at lave, men frustrationer over hvor lidt alt virker er så småt begyndt at nå til mig. Min lokale boss sagde den anden dag til mig, at der var fare for, at jeg havde overtaget hendes 15 årige lange frustrationer over arbejdet med udvikling. Det er vist lidt for tidlig for mig at at være kynisk som en 50årig, men det er godt nok svært at være andet.
Alle regeringsinstitioner er ganske umulige at arbejde med og NGOer er ikke meget bedre. Det væreste er egentlig ,at det virker som om de er fuldstændigt ligeglade med alt!
16 % har HIV, nå ja, men kan vi ikke nok få en ny bil? Kom nu ind i kampen får man bare lyst til at skrige, når man sidder til møde med dem, der skal koordinere hele HIV indsatsen i landet og dirketøren kommer 40 min for sent, selvom donoer sidder med penge pungen oppe!

Sidste år har misuse of funds i national road agnecy kostet Zambia 75 mio. Euro til infrastuktur forbedringer, fordi de ikke ville frigive en revision af deres regnskaber - indtil videre er nærved nye 75 min. euro blevet holdt tilbage, mens vi stadig venter på revionen. Og det her er bare penge til infrastuktur.

Afrika mangler ikke penge, men vilje og ledere der giver tage sig af om deres befolkninger overlever!

Nå, men altså ud over, at jeg er tæt på at blive kynisk, har jeg det godt. I slutningen af april skal jeg på fieldtrip langt ude på landet, efterfulgt at en 6 dages tur til Zimbabwe, hvor vi blandt andet skal opleve en af det sydlige afrikas største musik og kunst festivaler! Tror det bliver rigtigt godt. Som nogen måske også har bemærket på facebook har jeg endvidere bestemt mig for at blive væk fra Danmark lidt endnu, og tager såledees nærmest direkte til Bruxelles efter Zambia. Her skal jeg arbejde for MP Britta Thomsen. Mon der er langt fra Lusaka til Bruxelles?? Buraukratiet længe leve!!!