For anden gang i træk blev min fødslesdag fejret i Afrika! I år dog med utrolig mange dejlige venner fra hele verden deriblandt to specielt invitede fra DK. Og det blev et brag af en fest.
Siden sidst har jeg udover fødslesdag været på fieldtrip til Namwala district for at tilse at dansk støtte HIV/Aids projekt, taget toget til Tanzania, badet fra Zanzibars kyst, været frusteret over at skulle hjem, savnet alle mine venner og min familie i Danmark, set utrolig mange dårlige film i biografen( heriblandt Iron Man 2 og Toystory 3), spist mange frokoster på mit ynglingssted Mint og drukket mange gode zambia øl i gode venners lag!
Men mest af alt har min sidste tid her nok været præget at helt utrolige frusterationer over hvor dårligt det går i Zambia. Alle man snakker med har den samme holdning og det er virkelig svært at finde nogen gode historier eller fremskridt.
Det går bare dårligt!
Det værste er egentlig, at det virker som om alle bare har givet op. En ting er, at donoerne har givet op, men værre endnu er, at det virker som om det zambiske folk har givet op. Jeg har prøvet at finde ildsjæle, og jeg håber virkelig bare, jeg ikke har kigget de rigtige steder - for jeg kan ikke finde nogen!
De andre driller mig, fordi jeg bliver deprimeret over det! Det svenske praktikant Gustaf siger jeg er elitær, når jeg sidder og ytrer mig om Zambia elendighed. Jeg ved ikke hvad jeg er! Men hvis der er nogen, der har en løsning på Afrikas problemer, må man meget gerne sende den til mig snarest muligt! Min kynisme er nemlig ved at gro fast!
Jeg ville meget gerne slutte med et lille sød historie nu, som de altid gør i TV avisen, men ved ikke rigtig hvad det skulle være!
Måske kunne jeg opfordrer de få (2!?), der læser min blog til at skrive en lille solstråle historie i kommentar feltet :)
One love!
mandag den 19. juli 2010
onsdag den 16. juni 2010
Ingen vindere i Afrika!?
" A $ 5 mio. prize for former Afriacan leaders who set examples of honest, democratic government will not be awarded for a second year running"
I år som sidste år har den 7 mand store kommite ikke kunne finde en afrikansk leder, der var værdig til prisen. Sørgeligt!
Hvem skulle have en sådan pris hvis den blev uddelt i resten af verden?
I år som sidste år har den 7 mand store kommite ikke kunne finde en afrikansk leder, der var værdig til prisen. Sørgeligt!
Hvem skulle have en sådan pris hvis den blev uddelt i resten af verden?
torsdag den 3. juni 2010
Zim and the city
Efter fredagaften med Sex and the City2, lidt for mange cocktails og skøn thaimad smuttede jeg samme med Maria et smut til Zimbabwe!
5 dage i Ghettoforstanden Glen Norah!
Zimbabwe kan mange sjov ting og når man er der, er der mange spøjse indslag man kan grine lidt af, men som egentlig er ret alvorlige. Man glemmer ofte at man egentlig er i et land, styret af en af verdens værste tyranner, men så sker der ting der gør at man husker det igen!
Som da en ven til en ven - der arbejder for præsidenten, siger over en øl, at han nok skal sørge for der ikke sker os noget! Og man ved ikke rigtig hvordan man skal reagere når han senere holder en lidt for tæt, når man tager et gruppebillede - mest fordi man ikke rigtig ved hvor meget magt han egentlig har og hvor dumt det ville være at blive uvenner med ham.
Og som når man kører forbi tankstationer, hvor det ikke er prisen for benzin der stor på skiltet uden for - men blot ja eller nej!
Eller når man bliver stoppet af politiet, fordi man angiveligt at kørt 4 km for meget i timen. Bøde = 10 $. Når man spørger om en kvittering bliver politimanden let mumlende, og hvis man nævner den ikke er nødvendig slipper man med 5 $
Når man på en bar får foræret 3 trillioner Zim dollars! Lige præcis nok til en bustur - der også kan betales med 5 sydafrikaske Rand eller 2 for en US dollars.
(I det hele taget er penge problematikken ret sjov i Zim. Zim dollars bliver kun brugt i busserne - i realiteten er det US $ er der officiel valuta. Men kun ned til 1 dollars. Alt under en dollar betales i Rand. Men der er aldrig nogen der har bytte penge - så ofte er man tvunget til at købe op til en dollar. I supermarkerne får man ofte slik som byttepenge!)
Jeps, Zimbabwe er mange ting, men mest af alt utrolig flinke og rare mennesker, der bare utrolig gerne vil fortælle at rygterne om hvor slemt og farligt deres land er, er overdrevet! Hvilket nok heller ikke er langt fra sandheden.
Tilbage i Lusaka er vinteren begyndt og vi fryser! Især om natten. Husene er på ingen måde bygget til kolde og jeg savner alt det varme tøj jeg lod blive hjemme!
Håber alt vel i din del af verden!
5 dage i Ghettoforstanden Glen Norah!
Zimbabwe kan mange sjov ting og når man er der, er der mange spøjse indslag man kan grine lidt af, men som egentlig er ret alvorlige. Man glemmer ofte at man egentlig er i et land, styret af en af verdens værste tyranner, men så sker der ting der gør at man husker det igen!
Som da en ven til en ven - der arbejder for præsidenten, siger over en øl, at han nok skal sørge for der ikke sker os noget! Og man ved ikke rigtig hvordan man skal reagere når han senere holder en lidt for tæt, når man tager et gruppebillede - mest fordi man ikke rigtig ved hvor meget magt han egentlig har og hvor dumt det ville være at blive uvenner med ham.
Og som når man kører forbi tankstationer, hvor det ikke er prisen for benzin der stor på skiltet uden for - men blot ja eller nej!
Eller når man bliver stoppet af politiet, fordi man angiveligt at kørt 4 km for meget i timen. Bøde = 10 $. Når man spørger om en kvittering bliver politimanden let mumlende, og hvis man nævner den ikke er nødvendig slipper man med 5 $
Når man på en bar får foræret 3 trillioner Zim dollars! Lige præcis nok til en bustur - der også kan betales med 5 sydafrikaske Rand eller 2 for en US dollars.
(I det hele taget er penge problematikken ret sjov i Zim. Zim dollars bliver kun brugt i busserne - i realiteten er det US $ er der officiel valuta. Men kun ned til 1 dollars. Alt under en dollar betales i Rand. Men der er aldrig nogen der har bytte penge - så ofte er man tvunget til at købe op til en dollar. I supermarkerne får man ofte slik som byttepenge!)
Jeps, Zimbabwe er mange ting, men mest af alt utrolig flinke og rare mennesker, der bare utrolig gerne vil fortælle at rygterne om hvor slemt og farligt deres land er, er overdrevet! Hvilket nok heller ikke er langt fra sandheden.
Tilbage i Lusaka er vinteren begyndt og vi fryser! Især om natten. Husene er på ingen måde bygget til kolde og jeg savner alt det varme tøj jeg lod blive hjemme!
Håber alt vel i din del af verden!
torsdag den 27. maj 2010
Bob Marley og Norsk laks
Så gik maj næsten og nu er det altså ved at være lige om snart, at jeg skal hjem igen! Eller det vil sige lidt over 2 måneder, men stadig tiden er fløjet af sted.
Siden sidst, hmmm. Lusaka har været så happing det sidste stykke tid! Først var jeg til Bob Marley koncert. Faste læsere af min blog kan måske huske et føromtalt reggae band fra Zim - de spillede endnu engang op til fest sammen med 40(!) andre bob marly/ reggae bands. Det var sjovt(og jaja de var da også i morgentv, da de var koncertens internationale indslag - gæt hvem der sad bag kulissen!)
Desværre blev jeg ret sur på alle rasta folk under koncerten – der var nemlig åndsvagt mange tyve og min svenske veninde fik stjålet alt i sin bil. Hver gang nogen råbte One Love måtte jeg lige skælde lidt ud – det er overhovedet ikke One Love at stjæle meget. Men bortset set fra det var det en sjov aften.
Mandagen efter var det så Norges nationaldag. Og vi praktikanter fik da lige sneget os selv til en invitation. Rygtet siger nemlig at den eneste reception det er værd at gå til er den norske. De får nemlig fløjet mad ind fra Norge, mmmm. Norsk laks, norske rejer, rigtige norske wienerpølser og alt muligt andet godt (inkl. fri bar selvfølgelig). Blev ret glad for Norge den dag også selvom de fejrer, at de blev frie fra Danmark.
Kom helt væk fra hvor moderne Lusaka er blevet – vi har fået to nye resturanter. En fancy thai restaurant, som jeg skal prøve fredag og en hyggelig cafe med de bedste cocktails ever + et overdådigt udbud af diverse kager! Totalt nye yndlingssted.
Det bliver der de mange cosmos skal indtages inden den nye sex and the city! Lige her i Zambia. Vi blev alle ret glade da vi fandt ud af det – men kom ned på jorden igen da vi fandt ud af, at man ikke kan købe billetter før på dagen, da de endnu ikke har modtaget filmen, og ikke er klar over hvornår de gør!
Nå, ja okay træerne vokser jo ikke ind i himlen.
Håber alle har det godt - savner alle, duften af forår og de første kugler af ParadIS
Siden sidst, hmmm. Lusaka har været så happing det sidste stykke tid! Først var jeg til Bob Marley koncert. Faste læsere af min blog kan måske huske et føromtalt reggae band fra Zim - de spillede endnu engang op til fest sammen med 40(!) andre bob marly/ reggae bands. Det var sjovt(og jaja de var da også i morgentv, da de var koncertens internationale indslag - gæt hvem der sad bag kulissen!)
Desværre blev jeg ret sur på alle rasta folk under koncerten – der var nemlig åndsvagt mange tyve og min svenske veninde fik stjålet alt i sin bil. Hver gang nogen råbte One Love måtte jeg lige skælde lidt ud – det er overhovedet ikke One Love at stjæle meget. Men bortset set fra det var det en sjov aften.
Mandagen efter var det så Norges nationaldag. Og vi praktikanter fik da lige sneget os selv til en invitation. Rygtet siger nemlig at den eneste reception det er værd at gå til er den norske. De får nemlig fløjet mad ind fra Norge, mmmm. Norsk laks, norske rejer, rigtige norske wienerpølser og alt muligt andet godt (inkl. fri bar selvfølgelig). Blev ret glad for Norge den dag også selvom de fejrer, at de blev frie fra Danmark.
Kom helt væk fra hvor moderne Lusaka er blevet – vi har fået to nye resturanter. En fancy thai restaurant, som jeg skal prøve fredag og en hyggelig cafe med de bedste cocktails ever + et overdådigt udbud af diverse kager! Totalt nye yndlingssted.
Det bliver der de mange cosmos skal indtages inden den nye sex and the city! Lige her i Zambia. Vi blev alle ret glade da vi fandt ud af det – men kom ned på jorden igen da vi fandt ud af, at man ikke kan købe billetter før på dagen, da de endnu ikke har modtaget filmen, og ikke er klar over hvornår de gør!
Nå, ja okay træerne vokser jo ikke ind i himlen.
Håber alle har det godt - savner alle, duften af forår og de første kugler af ParadIS
mandag den 10. maj 2010
Tak for dansen til Den Danske Ambassade!
Back to work - mandag er altid lidt svær at skyde igang, men efter en fastastisk weekend er det altid lidt værre.
Arbejdsugen sluttede som altid fredag kl. 12.30. Og weekenden startede så først med drinks i haven med ambassaden efterfulgt af frokost med alle svensker pigerne på en skøn cafe. Lørdag stod den på bryllupfest - ikke som vi kender det hjemmefra, men en speciel traditionel fest kun for kvinder, hvor brudgommen kun kommer kort på besøg for at kaste penge rundt om bruden!
Festen kaldes kitchen party, og har nok fået sit navn pga. af den overflod af køkkenudstyr som bruden bliver givet. To køleskabe, en hel spisestue, utallige glas og krus - alt hvad man skal bruge til at nyt hjem.
Ud over gaveregn går festen mest ud på at alle de ældre kvinder viser bruden hvordan man bliver en god hustru. Hvordan man skal være udmyg over for sin mand, behandle hans mor godt osv. Og selvfølgelig også hvordan man behager en mand i sengen. Eftersom bruden var gravid tænker jeg dog, at lige den del havde hun styr på!
Søndag stod på ren afslapning - først brunch og herefter massage. Det var godt nok lige til at holde ud. Lige nu nyder vi jo også alt den sol og varme vi kan få inden vinteren sætter ind. Folk, der har boet har længe, siger at man bliver overrasket over hvor koldt det bliver - puha håber på sol og varme lidt endnu.
Søndag aften var vi i biffen - der er nemlig europæisk film festival i denne uge i Lusaka. Af danske film er blandt andet cykelmyggen Egon! I går så vi den svenske film Kids in the Hood - rigtig film feel good film.
Og såen gik endnu en weekend! Jeg er nu over halvvejs gennem praktikken og mit ophold i Zambia. Lidt mærkeligt at tænke på. Tiden er vist gået alt for stærkt, men nyder livet! Tror det var Hemmingway, der sagde han aldrig var vågnet op en dag i Afrika uden at være glad! Sådan har jeg det lige nu.
Kys til alle
Oh ja by the way - overskriften hentyder til den del af kitchen-party, hvor alle fra den danske ambassade skulle op foran de resterende gæster og danse!
Arbejdsugen sluttede som altid fredag kl. 12.30. Og weekenden startede så først med drinks i haven med ambassaden efterfulgt af frokost med alle svensker pigerne på en skøn cafe. Lørdag stod den på bryllupfest - ikke som vi kender det hjemmefra, men en speciel traditionel fest kun for kvinder, hvor brudgommen kun kommer kort på besøg for at kaste penge rundt om bruden!
Festen kaldes kitchen party, og har nok fået sit navn pga. af den overflod af køkkenudstyr som bruden bliver givet. To køleskabe, en hel spisestue, utallige glas og krus - alt hvad man skal bruge til at nyt hjem.
Ud over gaveregn går festen mest ud på at alle de ældre kvinder viser bruden hvordan man bliver en god hustru. Hvordan man skal være udmyg over for sin mand, behandle hans mor godt osv. Og selvfølgelig også hvordan man behager en mand i sengen. Eftersom bruden var gravid tænker jeg dog, at lige den del havde hun styr på!
Søndag stod på ren afslapning - først brunch og herefter massage. Det var godt nok lige til at holde ud. Lige nu nyder vi jo også alt den sol og varme vi kan få inden vinteren sætter ind. Folk, der har boet har længe, siger at man bliver overrasket over hvor koldt det bliver - puha håber på sol og varme lidt endnu.
Søndag aften var vi i biffen - der er nemlig europæisk film festival i denne uge i Lusaka. Af danske film er blandt andet cykelmyggen Egon! I går så vi den svenske film Kids in the Hood - rigtig film feel good film.
Og såen gik endnu en weekend! Jeg er nu over halvvejs gennem praktikken og mit ophold i Zambia. Lidt mærkeligt at tænke på. Tiden er vist gået alt for stærkt, men nyder livet! Tror det var Hemmingway, der sagde han aldrig var vågnet op en dag i Afrika uden at være glad! Sådan har jeg det lige nu.
Kys til alle
Oh ja by the way - overskriften hentyder til den del af kitchen-party, hvor alle fra den danske ambassade skulle op foran de resterende gæster og danse!
fredag den 7. maj 2010
Politik i Zambia
Hvis vi nogen gange hjemme i Danmark synes at politkkerne ter sig som børn, så skal man bare læse de Zambiske aviser, hvor det er 1000 gange værre. Tidligere på året var der en lang debat i aviserne, hvor Rræsidenten mente det var at sammenligne med porno, hvis man udtalte sig negativt om ham eller andre ældre.
I denne uge er der også et par prime citater jeg vil dele med jer(teksten er taget fra en nyhedsmail skrevet af en dansker i Zambia):
Last week, the President of United Party for National Development (UPND), Hakainde Hichilema, said President Banda would be chased like a dog in next year’s election, if he did not control the violence. Okay, replied Banda, "if I am a dog then your father must be a dog." In fact, "he is a desperate puppy," Banda said about Hichilema (Post 2nd)
1. maj under Præsidentens tale kom han endvidere med følgende formaning til de zambiske arbejdere:
"May I advise (...) all the workers, please learn to save whatever little you have, and if you are earning a little avoid over-drinking "
Og ja det er virkelig kedeligt at være en del af et politisk parti i Zambia( slet ikke som i Frit Forum, hvor vi altid har en dansegruppe!)
"The atmosphere during the card renewal was similar to that of a funeral as the party did not even organise a dancing group to entertain the delegates at the function."
Charles Banda, journalist, about the renewal of MMD memberships in Mazabuka. (Post 4th)
Og sådan kunne jeg bliver ved - dagligt er aviserne fyldt at sjove citater, som er ment meget seriøst!
I denne uge er der også et par prime citater jeg vil dele med jer(teksten er taget fra en nyhedsmail skrevet af en dansker i Zambia):
Last week, the President of United Party for National Development (UPND), Hakainde Hichilema, said President Banda would be chased like a dog in next year’s election, if he did not control the violence. Okay, replied Banda, "if I am a dog then your father must be a dog." In fact, "he is a desperate puppy," Banda said about Hichilema (Post 2nd)
1. maj under Præsidentens tale kom han endvidere med følgende formaning til de zambiske arbejdere:
"May I advise (...) all the workers, please learn to save whatever little you have, and if you are earning a little avoid over-drinking "
Og ja det er virkelig kedeligt at være en del af et politisk parti i Zambia( slet ikke som i Frit Forum, hvor vi altid har en dansegruppe!)
"The atmosphere during the card renewal was similar to that of a funeral as the party did not even organise a dancing group to entertain the delegates at the function."
Charles Banda, journalist, about the renewal of MMD memberships in Mazabuka. (Post 4th)
Og sådan kunne jeg bliver ved - dagligt er aviserne fyldt at sjove citater, som er ment meget seriøst!
fredag den 16. april 2010
Ferie og frustrationer
Alt for længe siden jeg har skrevet en hilsen til alle der hjemme. Siden sidst har der være fuld knald på( altså så meget som det nu kan være når man er i Afrika).
I påsken var jeg på tur til de fantastiske Vitoria Falls. Det er helt vildt at se - det vi kunne se. Der var nemlig så meget vand at det næsten var umuligt at se selve vandfaldene. Jeg havde dog sammen med resten af Nordic+ gruppen en skøn påske ferie. Meget af tiden blev brugt at ihærdigt at få noget farve inden vinteren begynder hernede( Meget snart - det er allerede koldt om morgen! Kan nogen please sende mig en dyne??). Missionen lykkes til UG og søndag aften var mit ansigt samme farve som en tomat! But well - det væreste har lagt sig og man kan nu se at jeg rent faktisk har været i Afrika 3 måneder!
På arbejdet går det godt og jeg har fået en masse at lave, men frustrationer over hvor lidt alt virker er så småt begyndt at nå til mig. Min lokale boss sagde den anden dag til mig, at der var fare for, at jeg havde overtaget hendes 15 årige lange frustrationer over arbejdet med udvikling. Det er vist lidt for tidlig for mig at at være kynisk som en 50årig, men det er godt nok svært at være andet.
Alle regeringsinstitioner er ganske umulige at arbejde med og NGOer er ikke meget bedre. Det væreste er egentlig ,at det virker som om de er fuldstændigt ligeglade med alt!
16 % har HIV, nå ja, men kan vi ikke nok få en ny bil? Kom nu ind i kampen får man bare lyst til at skrige, når man sidder til møde med dem, der skal koordinere hele HIV indsatsen i landet og dirketøren kommer 40 min for sent, selvom donoer sidder med penge pungen oppe!
Sidste år har misuse of funds i national road agnecy kostet Zambia 75 mio. Euro til infrastuktur forbedringer, fordi de ikke ville frigive en revision af deres regnskaber - indtil videre er nærved nye 75 min. euro blevet holdt tilbage, mens vi stadig venter på revionen. Og det her er bare penge til infrastuktur.
Afrika mangler ikke penge, men vilje og ledere der giver tage sig af om deres befolkninger overlever!
Nå, men altså ud over, at jeg er tæt på at blive kynisk, har jeg det godt. I slutningen af april skal jeg på fieldtrip langt ude på landet, efterfulgt at en 6 dages tur til Zimbabwe, hvor vi blandt andet skal opleve en af det sydlige afrikas største musik og kunst festivaler! Tror det bliver rigtigt godt. Som nogen måske også har bemærket på facebook har jeg endvidere bestemt mig for at blive væk fra Danmark lidt endnu, og tager såledees nærmest direkte til Bruxelles efter Zambia. Her skal jeg arbejde for MP Britta Thomsen. Mon der er langt fra Lusaka til Bruxelles?? Buraukratiet længe leve!!!
I påsken var jeg på tur til de fantastiske Vitoria Falls. Det er helt vildt at se - det vi kunne se. Der var nemlig så meget vand at det næsten var umuligt at se selve vandfaldene. Jeg havde dog sammen med resten af Nordic+ gruppen en skøn påske ferie. Meget af tiden blev brugt at ihærdigt at få noget farve inden vinteren begynder hernede( Meget snart - det er allerede koldt om morgen! Kan nogen please sende mig en dyne??). Missionen lykkes til UG og søndag aften var mit ansigt samme farve som en tomat! But well - det væreste har lagt sig og man kan nu se at jeg rent faktisk har været i Afrika 3 måneder!
På arbejdet går det godt og jeg har fået en masse at lave, men frustrationer over hvor lidt alt virker er så småt begyndt at nå til mig. Min lokale boss sagde den anden dag til mig, at der var fare for, at jeg havde overtaget hendes 15 årige lange frustrationer over arbejdet med udvikling. Det er vist lidt for tidlig for mig at at være kynisk som en 50årig, men det er godt nok svært at være andet.
Alle regeringsinstitioner er ganske umulige at arbejde med og NGOer er ikke meget bedre. Det væreste er egentlig ,at det virker som om de er fuldstændigt ligeglade med alt!
16 % har HIV, nå ja, men kan vi ikke nok få en ny bil? Kom nu ind i kampen får man bare lyst til at skrige, når man sidder til møde med dem, der skal koordinere hele HIV indsatsen i landet og dirketøren kommer 40 min for sent, selvom donoer sidder med penge pungen oppe!
Sidste år har misuse of funds i national road agnecy kostet Zambia 75 mio. Euro til infrastuktur forbedringer, fordi de ikke ville frigive en revision af deres regnskaber - indtil videre er nærved nye 75 min. euro blevet holdt tilbage, mens vi stadig venter på revionen. Og det her er bare penge til infrastuktur.
Afrika mangler ikke penge, men vilje og ledere der giver tage sig af om deres befolkninger overlever!
Nå, men altså ud over, at jeg er tæt på at blive kynisk, har jeg det godt. I slutningen af april skal jeg på fieldtrip langt ude på landet, efterfulgt at en 6 dages tur til Zimbabwe, hvor vi blandt andet skal opleve en af det sydlige afrikas største musik og kunst festivaler! Tror det bliver rigtigt godt. Som nogen måske også har bemærket på facebook har jeg endvidere bestemt mig for at blive væk fra Danmark lidt endnu, og tager såledees nærmest direkte til Bruxelles efter Zambia. Her skal jeg arbejde for MP Britta Thomsen. Mon der er langt fra Lusaka til Bruxelles?? Buraukratiet længe leve!!!
torsdag den 1. april 2010
Alice in Wonderland...
...så jeg i går. synes faktisk den var rigtig god!
Men ud over det, så er det jo ved at være længe siden jeg har skrevet og mange spændende nye ting er sket!
I weekenden var jeg for første gang ude i slumkvarterne i Lusaka. Det vil sige jeg var ikke engang de værste steder, for der kan man ikke komme hen nu uden at gå i lorte-vand. Bogstavligtalt lorte vand. Efter al regnen er toiletter osv. blevet oversvømmet, så ud over mudder - og umuligheden i at gå i mudder - må er de, der bor her også ramt at af mulige sygedomme, der følger med, når ens vand bliver fuldt af lort! Så masser med kolera!
Nå, men der hvor vi var, var det ikke så slemt, der var meget vand, men man kunne gå rundt der. Vi var ude og besøge vores ven Jonatans projekt. Han arbejder for en amerikansk NGO der hedder Kids Alive. De har blandt andet børnehjem og efterskole programmer. Vi var ude og se et efterskole program, hvor 25 unger kommer hver dag efter skole for at få hjælp til lektier og lidt at spise.
Programmet har været inde i en del problemer, blandt andent måtte de i starten kæmpe med at folk troede de var satanister - det resulterende i at børnene ikke ville spise den mad der blev severet. Såen kan der opstå mange sjove vandrerhistorier.
Ellers går det godt! Jeg er glad og rask
Kys til jer alle
Men ud over det, så er det jo ved at være længe siden jeg har skrevet og mange spændende nye ting er sket!
I weekenden var jeg for første gang ude i slumkvarterne i Lusaka. Det vil sige jeg var ikke engang de værste steder, for der kan man ikke komme hen nu uden at gå i lorte-vand. Bogstavligtalt lorte vand. Efter al regnen er toiletter osv. blevet oversvømmet, så ud over mudder - og umuligheden i at gå i mudder - må er de, der bor her også ramt at af mulige sygedomme, der følger med, når ens vand bliver fuldt af lort! Så masser med kolera!
Nå, men der hvor vi var, var det ikke så slemt, der var meget vand, men man kunne gå rundt der. Vi var ude og besøge vores ven Jonatans projekt. Han arbejder for en amerikansk NGO der hedder Kids Alive. De har blandt andet børnehjem og efterskole programmer. Vi var ude og se et efterskole program, hvor 25 unger kommer hver dag efter skole for at få hjælp til lektier og lidt at spise.
Programmet har været inde i en del problemer, blandt andent måtte de i starten kæmpe med at folk troede de var satanister - det resulterende i at børnene ikke ville spise den mad der blev severet. Såen kan der opstå mange sjove vandrerhistorier.
Ellers går det godt! Jeg er glad og rask
Kys til jer alle
onsdag den 10. marts 2010
Zim/Zam Song
Man hører tit virkelig mange dårlige ting om Zimbabwe, derfor var det i weekenden ekstra sjovt at hænge ud med et helt reggae band fra Zimbabawe, og høre lidt om deres oplevelse af den forandring landet de sidste år har været igennem.
Fra i lange perioder ikke at have haft mad i butikkerne og en inflation på mange 1000 er der nu ved at være en normaliseret tilstand i landet. Der bruges kun amerikanske dollars og man kan igen købe brød og andre madvarer. Påtrods af dette er der stadig mange politiske problemer i landet, men det var godt at høre at der nu trods alt er lidt håb og tro på at Mugabe snart forsvinder( eller dør af alderdom!)
Men altså når man nu hænger ud med et helt reggaeband, så kan man jo altså ikke snakke politik hele tiden! Man skal jo høre masser af musik, og der var præcis hvad jeg gjorde hele weekenden. Og det var fan-fucking-tastisk. Bandet var super gode, og de havde åbentbart tidligere indspillet en sang med Bikstok Røgsystem, som også havde været nede og besøge dem! Rimelig pudsigt tilfælde...
Så var den weekend gået... Back to work, men kun for en kort stund. Vi har fri fredag, det er nemlig national Youth Day. Så er det jo klart man må have fri!
/Louise
Fra i lange perioder ikke at have haft mad i butikkerne og en inflation på mange 1000 er der nu ved at være en normaliseret tilstand i landet. Der bruges kun amerikanske dollars og man kan igen købe brød og andre madvarer. Påtrods af dette er der stadig mange politiske problemer i landet, men det var godt at høre at der nu trods alt er lidt håb og tro på at Mugabe snart forsvinder( eller dør af alderdom!)
Men altså når man nu hænger ud med et helt reggaeband, så kan man jo altså ikke snakke politik hele tiden! Man skal jo høre masser af musik, og der var præcis hvad jeg gjorde hele weekenden. Og det var fan-fucking-tastisk. Bandet var super gode, og de havde åbentbart tidligere indspillet en sang med Bikstok Røgsystem, som også havde været nede og besøge dem! Rimelig pudsigt tilfælde...
Så var den weekend gået... Back to work, men kun for en kort stund. Vi har fri fredag, det er nemlig national Youth Day. Så er det jo klart man må have fri!
/Louise
torsdag den 4. marts 2010
Facts!
1. For hver produktiv person i Zambia med en indkomst er der 9(!), der er afhængige af denne person.
2. Ifølge UNAIDS er der 1.3 mio. forældreløse børn i Zambia(ud af en befolkning på 12 mio.)
3. 225 mennesker bliver hver dag smittet med HIV i Zambia
Hvad en smitterate på 16 % kan gøre ved et land!
2. Ifølge UNAIDS er der 1.3 mio. forældreløse børn i Zambia(ud af en befolkning på 12 mio.)
3. 225 mennesker bliver hver dag smittet med HIV i Zambia
Hvad en smitterate på 16 % kan gøre ved et land!
onsdag den 24. februar 2010
To verdener
Lusaka er virkelig delt i to – og hver dag bevæger man sig lige midt i mellem de to. Man skal huske hvornår man er hvor!
Torsdag fik jeg en ny dansk ven – Anders fra MS. Vi skulle mødes med Anders inde i byen og tog bussen fra ambassaden. Af en eller anden grund kørte bussen dog et andet sted hen end den plejede – vi endte på new City marked – beskrevet i guidebogen som et sted man kun tage, når man ikke har noget på sig der er værd at stjæle! Der stod vi så i vores stiveste ambassade kluns - så ligner man jo slet ikke en der har penge.
Det var nu rigtig hyggeligt at gå rundt derude selvom jeg ville have ønsket, at jeg kunne have faldet lidt mere i et med omgivelserne – overalt kunne man høre mænd råbe: Hi Mama, Hi Baby, Have are you? Muzungu, Muzungu.
Efter lidt hygge på markedet bevægede vi os ind mod Petes Steakhouse, hvor vi skulle mødes med Anders. Her var mange øl og store T-bone steaks for den nette sum af 100 kr. HIT!
Fredag lavede vi hjemmelavet pizza hjemme hos os og tog senere i byen på Alpha Bar – beskrevet at tidligere praktikanter som: ”Notorisk berømt og berygtet for sine mange prostituerede”. Det var et virkelig sjovt sted med masser af mennesker. Det var ret heldigt vi havde nogle drenge med for ellers havde det været umuligt at gå i fred. Anders havde derfor sit hyr med at holde friske bejlere væk. Vinnie fik desværre stjålet sin pung, så aftenen fik en brat afslutning! Vi havde vist lige glemt et øjeblik, hvor vi var. Lørdag var jeg simpelthen såååå træt, så den stod på dvd og burger( HIT).
Søndag – her kom vi virkelig tilbage til det virkelig Afrika.
Vi var blevet inviteret i kirke af en vores rengøringskone på ambassaden. Kæmpe stor kirke mere end 500 mennesker – 6 kor og tonser mange børn, der synes vi var virkelig interessante. Kirken lå lidt ude for byen i de såkaldte compunds, hvor den mindre bemidlede del af Lusakas befolkning bor, og hvor der er virkelig meget mudder lige nu pga. regnen. Flere af disse compunds har ”søer” inde i midten, hvorfra der tages sand i tørre tiden til at bygge huse osv. Efter hver en regntid finder man næsten altid lig i de her søer – puha ikke rart at tænke på!
Efter kirke blev vi inviteret hjem til Rodahs familie til dejlig mad og hygge. Skøn dag!
Om aftenen tog vi så tilbage til den anden del af Lusaka – det kæmpe (dyre) shoppingcenter Arcedes. Vi var i biffen med popcorn og al verdens snacks!
/Louise
Torsdag fik jeg en ny dansk ven – Anders fra MS. Vi skulle mødes med Anders inde i byen og tog bussen fra ambassaden. Af en eller anden grund kørte bussen dog et andet sted hen end den plejede – vi endte på new City marked – beskrevet i guidebogen som et sted man kun tage, når man ikke har noget på sig der er værd at stjæle! Der stod vi så i vores stiveste ambassade kluns - så ligner man jo slet ikke en der har penge.
Det var nu rigtig hyggeligt at gå rundt derude selvom jeg ville have ønsket, at jeg kunne have faldet lidt mere i et med omgivelserne – overalt kunne man høre mænd råbe: Hi Mama, Hi Baby, Have are you? Muzungu, Muzungu.
Efter lidt hygge på markedet bevægede vi os ind mod Petes Steakhouse, hvor vi skulle mødes med Anders. Her var mange øl og store T-bone steaks for den nette sum af 100 kr. HIT!
Fredag lavede vi hjemmelavet pizza hjemme hos os og tog senere i byen på Alpha Bar – beskrevet at tidligere praktikanter som: ”Notorisk berømt og berygtet for sine mange prostituerede”. Det var et virkelig sjovt sted med masser af mennesker. Det var ret heldigt vi havde nogle drenge med for ellers havde det været umuligt at gå i fred. Anders havde derfor sit hyr med at holde friske bejlere væk. Vinnie fik desværre stjålet sin pung, så aftenen fik en brat afslutning! Vi havde vist lige glemt et øjeblik, hvor vi var. Lørdag var jeg simpelthen såååå træt, så den stod på dvd og burger( HIT).
Søndag – her kom vi virkelig tilbage til det virkelig Afrika.
Vi var blevet inviteret i kirke af en vores rengøringskone på ambassaden. Kæmpe stor kirke mere end 500 mennesker – 6 kor og tonser mange børn, der synes vi var virkelig interessante. Kirken lå lidt ude for byen i de såkaldte compunds, hvor den mindre bemidlede del af Lusakas befolkning bor, og hvor der er virkelig meget mudder lige nu pga. regnen. Flere af disse compunds har ”søer” inde i midten, hvorfra der tages sand i tørre tiden til at bygge huse osv. Efter hver en regntid finder man næsten altid lig i de her søer – puha ikke rart at tænke på!
Efter kirke blev vi inviteret hjem til Rodahs familie til dejlig mad og hygge. Skøn dag!
Om aftenen tog vi så tilbage til den anden del af Lusaka – det kæmpe (dyre) shoppingcenter Arcedes. Vi var i biffen med popcorn og al verdens snacks!
/Louise
torsdag den 11. februar 2010
Hey, du skylder mig een million!
Een million kwacha er prisen for en midlertidig opholdstilladelse i Zambia - det svarer til omkring 1200 kr. og fylder heldigvis ikke så meget når man får det hele i 50.000 sedler.
Snart er 2. uge her på ambassaden gået - synes det er gået meget stærkt selvom om det også allerede føles som om vi har været her længe. I dag har jeg ryddet op på kontoret og mit skrivebord har nu fået udsigt til de mange aber, der hver dag leger uden foran vinduet. Solen er heldigvis begyndt at skinne igen og faren for at leve i Roskilde ligende tilstande er næste 2 måneder er indtil videre drevet over.
Vinnie - min medpraktikant - har været syg af madforgifting. Åbenbart skal man ikke spise fisk til brylluper hvis man vil undgå den slags - okay point taken. Jeg selv er ved godt helbred!
Terrortruslen har nu også nået Zambia og i denne uge har vi besøg at 2 sikkerhedseksperter fra Danmark, der skal terror sikre ambassaden!
Når man er rundt til møder på de andre ambassader skal man nogen steder sætte 10-15 min af til at blive tjekket for om ens taske indholder diverse eksplosive væsker eller om man under nederdelen har gemt en pistol!. Uden for byen er USA ved at opføre en ny kæmpe stor ambassade, der kan klare den høje (!!) terror trussel i Zambia. Mange af de lokale tror det er et nyt storcenter!
Det eneste sted hvor man tilsyneladende ikke er bange for terror er Irland - her man man snildt komme ind og til at holde vagt er der en kat! Mange møder er derfor på den irske ambassade!
Håber alt vel i din del af verden!
Snart er 2. uge her på ambassaden gået - synes det er gået meget stærkt selvom om det også allerede føles som om vi har været her længe. I dag har jeg ryddet op på kontoret og mit skrivebord har nu fået udsigt til de mange aber, der hver dag leger uden foran vinduet. Solen er heldigvis begyndt at skinne igen og faren for at leve i Roskilde ligende tilstande er næste 2 måneder er indtil videre drevet over.
Vinnie - min medpraktikant - har været syg af madforgifting. Åbenbart skal man ikke spise fisk til brylluper hvis man vil undgå den slags - okay point taken. Jeg selv er ved godt helbred!
Terrortruslen har nu også nået Zambia og i denne uge har vi besøg at 2 sikkerhedseksperter fra Danmark, der skal terror sikre ambassaden!
Når man er rundt til møder på de andre ambassader skal man nogen steder sætte 10-15 min af til at blive tjekket for om ens taske indholder diverse eksplosive væsker eller om man under nederdelen har gemt en pistol!. Uden for byen er USA ved at opføre en ny kæmpe stor ambassade, der kan klare den høje (!!) terror trussel i Zambia. Mange af de lokale tror det er et nyt storcenter!
Det eneste sted hvor man tilsyneladende ikke er bange for terror er Irland - her man man snildt komme ind og til at holde vagt er der en kat! Mange møder er derfor på den irske ambassade!
Håber alt vel i din del af verden!
torsdag den 4. februar 2010
Louise Hansen, intern at the Danish Embassy
Så er den første uge gået i Zambia. Den er gået stærkt med mange indtryk undervejs.
Arbejdet på ambassaden er blevet rigtig godt, vi laver en del rutineopgaver, er med til møder skriver referater osv., men det er fedt at se alle teorier i praksis! Hver morgen tager vi en lille minibus til arbejde - man sidder utrolig tæt og eftersom det har regnet voldsomt hver dag siden vi kom kan I nok forstå at der bliver en anelse klamt i bussen.
I dag kommer vores maid for første gang for at vaske tøj og gøre rent - det bliver jo lige som at bo hjemme hos mor igen, hvis hun så også lige kunne smøre en madpakke.
Weekenden kommer til at stå på spas og løljer.
I aften får vi besøg at 3 svneske piger til mad og sprut og i morgen lørdag er vi blevet inviteret til et slags polteraben af en af vores naboer. Selve bryllupsfesten skal stå i VORES have.
Nå ja, og så er de medlem af den kongelige familie. Men som sagt random weekend for en dansk praktikant i Zambia :)
Arbejdet på ambassaden er blevet rigtig godt, vi laver en del rutineopgaver, er med til møder skriver referater osv., men det er fedt at se alle teorier i praksis! Hver morgen tager vi en lille minibus til arbejde - man sidder utrolig tæt og eftersom det har regnet voldsomt hver dag siden vi kom kan I nok forstå at der bliver en anelse klamt i bussen.
I dag kommer vores maid for første gang for at vaske tøj og gøre rent - det bliver jo lige som at bo hjemme hos mor igen, hvis hun så også lige kunne smøre en madpakke.
Weekenden kommer til at stå på spas og løljer.
I aften får vi besøg at 3 svneske piger til mad og sprut og i morgen lørdag er vi blevet inviteret til et slags polteraben af en af vores naboer. Selve bryllupsfesten skal stå i VORES have.
Nå ja, og så er de medlem af den kongelige familie. Men som sagt random weekend for en dansk praktikant i Zambia :)
søndag den 31. januar 2010
Afrika på første klasse!
Så er jeg ankommet til Zambia. I lufthavnen blev vi hentet af en chauffør fra den danske ambassade og blev herefter kørt til vores nye hus. Vores hus er helt fantastisk, det ligger i Muzungu-området* hvor alle de hvide bor og har en meget stor mur omkring sig. Indenfor har vi en dejlig have som vi deler med 3 andre huse. Huset er helt nyt og indretningen har et skønt safari tema!
Første dag på den danske ambassade var en lidt blandet affære, Christian den tidligere praktikant viste os rundt, men de andre ansatte på ambassaden (med undtagelse af chaufførerne og receptionisten) var ikke super velkomne.
Det var til gengæld den zambiske ombudskvinde, som vi besøgte om eftermiddagen. Christian har arbejdet på et projekt, hvor den danske ambassade skal betale for en digitalisering af sagsbehandlingsgangen hos ombudsmanden, en opgave vi skal afslutte for ham. Fredag aften var vi inviteret til farvel fest hos den svenske praktikant, der er på vej hjem. Masser af hvide, fri bar og zambisk dans! Det er virkelig et parallel samfund man lever i som en del af ambassade/NGO miljøet.
Mange ting her ligner Ghana, men mit liv her ligner på ingen måde det jeg kender fra mine ture i Ghana. Det her er virkelig Afrika på første klasse – i supermarkedet, der ligger 5 min. fra os kan man købe alt hvad hjertet begærer, vi har varmt vand i bruseren og alle snakker engelsk. Lige nu savner jeg dog Tamale!
Selvom Lusaka har ikke rigtig nogen bymidte, så er der langt til mange ting, og det er svært at komme rundt, hvis man ikke har en bil. I morgen vil Vinnie og jeg give os i kast med at prøve at forstå bussystemet hernede, så vi kan komme på arbejde mandag, Jeg håber vi snart kan komme i gang med nogen opgaver, men da vi ikke har har fået vores sikkerhedsgodkendelse endnu, kan vi ikke få password til computeren, hvilket jo virkelig begrænser, hvad vi kan give os til.
Pt. sidder jeg på en dejlig cafe med trådløst internet(!). Vi har lige spist frokost med vores tre nye svenske venner og har aftalt en tur til Zimbabwe til maj.
Send mig en hilsen!
* Muzungu = hvide
tirsdag den 26. januar 2010
22.50
Så er der nærmest ingen vej tilbage - i morgen tidlig drager jeg mod Zambia. Rejsefeberen er ved at nærme sig og jeg har sagt farvel til min 16 år gamle kat - har erkendt den nok næppe holder 7 måneder mere.
Velkommen til min rejseblog - håber du vil følge mit eventyr og sende mig en update på dit liv indimellem!
Louise aka lullu, lul, Ghana, lulleren
onsdag den 13. januar 2010
Nu med titel!
Så kom dagen... Jeg kan nu kalde mig bac.scient.pol! Eller det vil sige, som min far meget venligt pointerede - jo ikke før vi ved om du har bestået opgave. Nej, okay så med det forbehold at jeg har misforstået evaluering af sociale fonde i Zambia, i så faldt trækker jeg min titel tilbage.
fredag den 8. januar 2010
Uhm..
Okay, det er ligesom om at det her blogværk fungerer bedst, når jeg har ekstremt meget brug for overspringshandlinger, som i en eksamensperiode - men nu vel. Lad det så være betingelserne...
Ghana kom og gik, og snart venter Zambia forude, skal lige have skrevet en lille opgave færdig. Har dog en stille forventning om at den skriver sig selv?!
Mit liv er grangiveligt( har savnet det ord alt for længe) vendt på hovedet. Jeg har meldt mig ud af Danmark(det var faktisk ret svært!) og sagt mit værelse op på Egmont. Ved godt hvad jeg er mest ked af... So long Denmark - no more my responsebility! Ok, Damen sagde godt nok jeg skulle huske at melde mig ind igen, når jeg kom hjem, og jeg måtte da også lige søge om at beholde mig stemmeret, bare nu hvis(krydser alt), der skulle komme et valg.
Ting, der skal nås inden afrejse til det mørke Afrika(hvor solen altid skinner og bananerne altid er modne):
Eksamensopgave(som jo heldigvis skriver sig selv!)
Lousianna med Damerne
7. semester medicin fest
Arbejde på at SU kontoret skal forstå, at jeg gerne vil have min SU med til Afrika
+ noget mere jeg glemmer indtil overstående er klaret
Det skulle nok kunne nås.
See you on the flipside...
Abonner på:
Opslag (Atom)
