onsdag den 10. marts 2010

Zim/Zam Song

Man hører tit virkelig mange dårlige ting om Zimbabwe, derfor var det i weekenden ekstra sjovt at hænge ud med et helt reggae band fra Zimbabawe, og høre lidt om deres oplevelse af den forandring landet de sidste år har været igennem.

Fra i lange perioder ikke at have haft mad i butikkerne og en inflation på mange 1000 er der nu ved at være en normaliseret tilstand i landet. Der bruges kun amerikanske dollars og man kan igen købe brød og andre madvarer. Påtrods af dette er der stadig mange politiske problemer i landet, men det var godt at høre at der nu trods alt er lidt håb og tro på at Mugabe snart forsvinder( eller dør af alderdom!)

Men altså når man nu hænger ud med et helt reggaeband, så kan man jo altså ikke snakke politik hele tiden! Man skal jo høre masser af musik, og der var præcis hvad jeg gjorde hele weekenden. Og det var fan-fucking-tastisk. Bandet var super gode, og de havde åbentbart tidligere indspillet en sang med Bikstok Røgsystem, som også havde været nede og besøge dem! Rimelig pudsigt tilfælde...

Så var den weekend gået... Back to work, men kun for en kort stund. Vi har fri fredag, det er nemlig national Youth Day. Så er det jo klart man må have fri!

/Louise

1 kommentar:

  1. Hej Lou. Fedt at følge din blog - dejligt at høre andre tager springet til udlandet, specielt Zimbabwe. Jeg var der i 2006, men kun som turist ved Victoria Falls. I starten syntes jeg det var dejligt at der ikke var så mange mennesker, indtil det gik op for mig, hvor presset landet var - og det var derfor vi var så få. Tankevækkende. Udover det har jeg et dejligt minde fra politistationen, fordi mit visakort var "væk". Det var ligesom at komme tilbage til en politistation i Olsen banden med blyanter og drejeskivetelefoner... Nu vælter minderne da frem! Håber du har det godt. Kram fra Dorthe

    SvarSlet